Kabler

110 produkter

Tilbage til Ernie Ball

Meget dyrt = meget godt, ikke?

Hvis man læser hi-fi blogs og magasiner, kan man hurtigt få det indtryk, at ekstra gode kabler koster ekstra mange penge. Faktum er, at der er grænser for galskaben. Produktionsmetoder og materialer spiller naturligvis ind, men priser på flere hundrede kroner meteren bør være en indikator for, at nogen strammer garnet lige lovlig hårdt. Et billigt kabel kan ofte sådan set lyde lige så godt som et dyrt, men det handler ikke kun om lyden. Dog bør man studse over løfter om "ekstra ren kobber", "finere diskant" og "bedre perspektiv". Det er som regel det rene opspind.

Hvorfor Ernie Ball?

Der er dog især ét sted hvor især kabellængden, men også skærmning og materialevalg har ret stor betydning, og det er i høj-impedante instrumentkabler, som EB bruger til f.eks. guitar og bas. Ernie Ball kabler er designet til at levere bedst muligt signal i alle længder, samtidig med, at kablet er viklet på en måde, der reducerer slitage. Alt sammen i en indpakning der er superholdbar og ser godt ud, uanset om du er til det diskrete, det klassiske, det moderne, eller det vovede look. Der findes både billigere og langt dyrere kabler. Men vi tør godt stå inde for, at der ikke findes mange, der leverer samme pålidelige kvalitet til prisen som Ernie Ball, år efter år efter år.

Flere kvaliteter

Ernie Balls standardkabler er kvalitetsmæssigt hvad du har brug for på alle punkter. PVC-materialet er slidstærkt og holdbart, og skærmningen er som den skal være. Skal det være endnu bedre, tilbyder Ernie Balls kabler med vævet nylonstof omkring flere varianter, lettere kabel-oprul og forstærkede stiksamlinger, samt dobbelt-ledere og et ekstra lag skærmning.

Alle produkter i Kabler