PRS McCarty - McCarty Tobacco Sunburst
Artikelnummer 1621073PRS' hyldest til Ted McCarty - Gibsons innovative direktør fra 1950-66. Tobacco Sunburst.
PRS McCarty - McCarty Tobacco Sunburst
Dette klassiske design er inspireret af en af guitarhistoreines pionerer, Ted McCarty, der i sin tid som direktør for Gibson i 50'erne og 60'erne bl.a. gav os ES-335'eren, Tune-o-matic bro-systemet, humbuckeren, Flying V og meget, meget mere. Paul Reed Smith opsøgte i sin tid Ted, der endte med at blive en slags mentor for Paul og videregav sin viden og måde at tænke på.
Alsidigheden selv
De to 58/15 LT-pickupper er designet af PRS til at levere en varm, afrundet klang med en fin og ren diskant. Der kan nemt skiftes mellem humbucker og single-coil (push-pull i volume-knapperne), hvilket gør guitaren utrolig alsidig. Den todelte bro af zink og de låsbare PRS Phase III-stemmeskruer i vintage-look giver guitaren en klar linje til sine forbilleder, mens den efterhånden klassiske PRS-kropsform og fulge-indlæggene af perlemor i halsen bidrager med et moderne, raffineret udtryk. PRS McCarty kombinerer på fineste vis tidsløse guitardyder med moderne design og detaljer.
Specifikationer
- Elektrisk guitar inspireret af Ted McCarty
- Krop af mahogni med top af flammet ahorn
- "Violin" topprofil
- Asymmetrisk hals af mahogni
- Gribebræt af rosentræ med fugle-indlæg af perlemor og ombinding
- 22 bånd
- 25" mensur
- PRS Stop Tail bro med messingskruer
- 2 58/15 LT Humbucker-pickupper
- Volume-knap med push/pull coil-split
- Tone-knap
- 3-vejs pickup-omskifter
- Finish: McCarty Tobacco Sunburst