KORG Kaoss Replay Dynamic Effect / Sampler
Artikelnummer 8010244Effektmaskine/Sampler m/28 Kaoss effekter, 16 anslagsfølsomme pads, sampling, resampling og Live Recording, audio interface, og Mic in m/dedikerede effekter.
Dynamisk effektmaskine/sampler - KAOSS Replay
Med sin banebrydende XY-pad og de innovative og karakteristiske effekter har den anmelderroste KAOSS-serie ændret musiklandskabet og omskrevet reglerne for liveoptrædener og musikalsk innovation på tværs af dens forskellige iterationer. KAOSS Replay er et real-time live-værktøj, der bygger på KAOSS-arven, og fungerer som en alt-i-én-løsning for musikere, kunstnere og producere. Det uovertruffne KAOSS Pad, de mange effekter, den udvidede sample-ind/afspilning og intuitive og præcise DJ-style kontrol gør KAOSS Replay til en fantastisk pakkeløsning for den kreative musiker.
Stand-alone KAOSS
Med USB-C og rigelige tilslutningsmuligheder tilbyder KAOSS Replay nem og hurtig opsætning på enhver showlokation. Den tager et kvantespring videre fra sine forgængere og introducerer avanceret sampling-system, der kan prale af 128 sample slots (16 pads x 8 banker) for hvert af op til 100 projekter, så dit Kaoss-drevne live-sæt aldrig går i stå. Chassiet er af robust aluminium, og det slanke og minimalistiske design skaber den perfekte balance mellem taktil kontrol og rygsækvenlig størrelse.
Unikke KAOSS effekter
KAOSS Replay bygger på den særlige KAOSS arv og introducerer en stor palette af 128 ny-designede KAOSS FX. Disse omfatter alt fra filtre, delays og rumklange til fantasifulde og spændende modulationseffekter, loopers, vocodere og synth-effekter. KAOSS Replay er også udstyret med top-tier vokaleffekter, der komplementerer enhver genre og performance, fra subtil pitch-korrektion til T-Pain-style tonehøjdejustering.
Automatisering af dine effekter sker ubesværet med PAD MOTION-funktionen eller ved blot at holde den ønskede position ved hjælp af TOUCH HOLD-tilstanden. Ydermere sikrer FX Release-funktionen jævne overgange, der problemfrit integrerer dine effekter i din musikalske komposition. Med en dedikeret MIC-indgang forenkler KAOSS Replay processen når inspirationen rammer, om det er i studet eller live på scenen.
128 sample-slots
Med 16 højkvalitets hastighedsfølsomme pads giver KAOSS Replay brugeren præcis og dynamisk adgang til sampling og re-sampling. Den kan rumme op til 128 slots fordelt på 8 banker pr. projekt, med understøttelse af op til 100 projekter, der bekvemt kan opbevares på et microSD-kort for ubesværet lagring og øjeblikkeligt skift mellem sæt. Den indbyggede sample-trimming funktion kombineret med 12-punkts Hot Cue-triggersystemet, gør det muligt at "afspille" samples utrolig musikalsk og kreativt under liveoptrædener, hvilket åbner op for en verden af dynamiske muligheder.
Kreative liveoptrædener
Sampling og resampling har altid været kerneegenskaber i KAOSS PAD-serien, og KAOSS Replay tager disse features til nye højder. Du skal blot vælge et pad, indstille det ønskede antal takter, og begynde at indspille dine samples. Uanset om du tilslutter eksterne instrumenter via AUDIO IN eller optager din stemme gennem den dedikerede MIC-indgang, er KAOSS Replay et alsidigt lærred for din kreativitet. Rediger dine samples, anvend effekter, tildel hot cues, resample... KAOSS Replay giver dig uendelige muligheder, kun begrænset af din fantasi. KAOSS Replay har også en realtidsoptagelse af hele din performance, hvilket sikrer, at "heldige uheld" bevares for altid.
Det ultimative bærbare DJ-rig
KAOSS Replay udstyrer dig med en bunke DJ-værktøjer, hvilket kan eliminere behovet for eksternt gear. Nøjagtig beat-matching, afspilningskvantisering, hot cues, monitorering og dobbelte fadere, alt sammen til kontrol af de formidable KAOSS effekter, gør KAOSS Replay til et performancekraftcenter for den kreative DJ.
Pust liv i dine tracks
KAOSS Replay er et alsidigt værktøj, der udmærker sig både i og uden for studiet. Den bemærkelsesværdigt fleksible MIDI controller-tilstand giver mulighed for komplet tilpasning, og gør den til en yderst tilpasningsdygtig MIDI-controller. Alternativt kan den ubesværet fungere som et USB plug-and-play audio-interfcae, der problemfrit kan integreres i dit produktionsstudie.
Livestreaming gjort nemt
KAOSS Replays integrerede lydkort, dedikerede MIC-indgang, kraftfulde og kreative vokaleffekter og lette sampleafvikling via dens pads gør den til en smart og kompakt alt-i-én løsning til live streamere, der søger en enkel, integreret løsning med kreative effekter, der kan bruges intuitivt til at skabe en unik live-streamingoplevelse.
Specifikationer
- Performance sampler/effektmaskine
- Kaoss Pad effekter: 128 typer
- Dedikerede mikrofon-effekter: TONE, DELAY, REVERB
- Projekter: 100
- 16 anslagsfølsomme trigger pads × otte banker
- 12 Hot cues pr. pad
- 16 toners polyfoni
- Lineær PCM (48 kHz/16 bit)
- Optagefunktioner: Sampling, resampling (Maks. 30 min.) LIVE REC, (Maks. 100 min.)
- LINE/PHONO IN: RCA (omskifter)
- PHONO GAIN-kontakt (LO/HI)
- MIC IN: 6,3 mm mono TS
- AUX IN: Stereo 3,5 mm mini-jack
- LINE OUT: RCA
- HEADPHONE OUT: Stereo 6,3 mm
- FOOT SW: 6,3 mm, TS (feks. KORG PS-1)
- USB microB (MIDI, Audio (IN x 2ch, OUT x 34ch (48 kHz/16 bit)
- MIDI IN/OUT (DIN 5-pin + USB)
- Eksternt lager: microSD-kort, microSDHC-kort (32 GB Max)
- Dimensioner: 185 x 284 x 56 mm
- Vægt: 2 kg (uden adapter og SD-kort)
- Strømforsyning: DC 5V/3A (medfølger ikke)