KORG Drumlogue - Hybrid Drum Machine
Artikelnummer 8010273Hybrid trommemaskine med 3 engines - analog, digital/sample og Multi (brugerdefinerbar synth). Et paradigmeskifte indenfor trommemaskiner
Et paradigmeskifte inden for trommemaskiner
Drumlogue markerer et paradigmeskifte inden for trommemaskiner. Med den rå kraft og fyldige lyd af analog, fleksibiliteten man kun kan få med digitale stemmer samt Drumlogues open source SDK til brugerdefinerede synth designs, er Drumlogue helt sin egen. Den avancerede dynamiske sequencer, effektmaskinerne og det intuitive brugerinterface gør Drumlogue til et must-have i enhver genre og stilart.
23.01.23: Drumlogue System Update v.1.1.0
Første store updatering af firmwaren er klar! Updaten indeholder bl.a.:
- Solo-funktion med "latch"
- Latch (hold nede) for at gå i Mute Mode
- Display viser preset værdi på Programs/Kits
- Nye parametre i Nano-synth'en
- Kromatisk MIDI-indspilning fra pads
- Bugfix af MIDI Pitch Bend-, Channrel Preaaure- og Poly Pressure-routing
- Bugfix af flimrende display (sjældent)
- Bugfix af power-knap der skulle holdes nede for længe for at maskinen tænder
- Forskellige andre fixes og forbedringer
Rå analog power
Drumlogue er udviklet til at give den ultimative analoge lyd til dine beats, hvilket den leverer med bravour. De helt nye analoge kredsløb er udviklet af den legendariske KORG-tekniker Junichi Ikeuchi (ARP 2600 M, MS-20 mini, ARP Odyssey, etc.) så dine beats er i de allerbedste hænder. De nye analoge kredsløb (Bass Drum, Snare Drum, Low Tom og High Tom) giver ikke bare et unikt fundament for dine tracks, men får dem til at skille sig ud med stor overtonerigdom og en big phat bund. De vigtigste kontrolelementer for hver af lydene har dedikerede knapper på frontpanelet, som kan justeres når som helst, uden at det er nødvendigt at dykke ned i menuer, så du hurtigt og intuitivt kan justere din lyd. Hver lyd-part har en del flere parametre, der er tilgængelige via det kraftfulde lydredigeringssystem. Sidst, men ikke mindst, har hver Drumlogue Part - analog eller digital - en dedikeret volumeknap, der gør din mix-proces smidig og nem.
Digital fleksibilitet
Drumlogue har, udopver de 4 analoge, 7 digitale Parts: 6 samplebaserede og 1 syntesebaseret (Multi-Engine). Hver sample-baserede Part kan afspille en af de indbyggede PCM-lyde. Du kan også importere dine egne User Samples, hvilket gør Drumlogue til en meget alsidig maskine med stort set ubegrænsede lydmuligheder. De 128 preset trommesæt i Drumlogue byder på et bredt udvalg af beats, der spænder over mange genrer, så du nemt kan komme fra start med masser af indspiration. For at få flere lyde kan du nemt indlæse samples i Drumlogue ved at tilslutte den til din computer via USB og blot trække dine samples over i hovedhukommelsen.
SDK til flere "logue" synth-engines
Den populære Multi Engine fra Prologue og Minilogue xd finder du nu også i Drumlogue. Udover Variable Phase Modulation (VPM) og Noise generator har Multi Engine'n et nyt brugerdefineret slot, der giver lydmuligheder, som aldrig før er hørt på en trommemaskine.
Brugerdefinerede synthesizere
Drumlogues synthstemmer er ikke blot statiske kurveformer. De brugerdefinerede synths kan meget mere end bare at generere lyd. De kan implementere filter-designs, LFO'er og MIDI-kontrolleret polyfoni. Den eneste begrænsning er din kreativitet (og dit CPU-forbrug), hvilket giver dig tæt på ubegrænsede muligheder for at udforske ny lyd.
Eksklusivt Sinevibes synth plugin "Nano"
KORG har samarbejdet med Sinevibes og inkluderet det helt nye synth-plugin "Nano", der kan vælges i Multi Engine på Drumlogue. Dette eksklusive plugin udforsker styrken ved den udvidede Multi Engine og giver Drumlogue-brugere en smagsprøve på mulighederne i denne nye platform. "Nano" er en fuldblods virtuel analog synth med en bred vifte af funktioner og masser af parametre, der kan tilpasses. Synth-enginen har dobbelte oscillatorer med valgfri ringmodulation, et 4-polet multi-mode filter med soft clipping distortion, indbygget EG og multikurveforms-LFO. Leads, basser, perkussive lyde eller cinematiske effekter. Det er op til dig, hvordan du vil udnytte det fantastiske lydpotentiale.
Et monster af en sequencer
De fedeste lyde kommer ikke til live uden en sequencer. Drumlogue er udrustet med en ekstremt kraftfuld en af slagsen, der er ikke kun er fleksibel, men også nem at bruge. Er du træt af de samme gamle beats? Drumlogues 64-step-sequencer gør det nemt og intuitivt at skabe komplekse rytmemønstre og polyrytmer, der løfter skabelsesprocessen med innovative funktioner såsom sandsynlighed pr. step, alternative triggermønstre pr. step, mikro-offsets pr. step, groovemønstre pr. spor og meget mere. Takket være OLED-displayet er det nemt at følge og redigere dine beats visuelt. Drumlogue er både velegnet til studiet og til live-brug. Men sin Chain-Mode er det nemt og overskueligt at skabe lange og interessante mønstre. I Loop-Mode kan du skifte mellem flere variationer for at afspille dit sequence på nye og interessante måder. Optagefunktionerne Motion og Accent er intuitive og hurtige, og hvis du vil prøve nye ting af, kan du benytte Randomise-funktionen. Disse og mange flere funktioner gør Drumlogue til et særligt instrument, der er meget mere end en trommemaskine.
Effekter og tilpasning
Drumlogue har mange effekter af høj kvalitet på tværs af tre kategorier, som kan bruges samtidig: Delay, Reverb og Master. For hver Part kan du indstille, hvor meget du vil sende til Delay- og Reverb-effekterne, og der er der flere returpunkter til rådighed. Med Master-effekterne kan du både finpudse din lyd og "samle" alle Parts. Dertil kan Master-effekterne bypasses pr. Part, hvilket gør det muligt at sende alle effekterne til specifikke Parts. Der en også en side-chain bus tilgængelig, som du kan adressere via Master-effekten. Udover de indbyggede Delay, Reverb og Master-effekter kan Drumlogue også indlæse brugerdefinerede effekter fra tredjepart. Hver effekt har op til 24 parametre, som alle er lettilgængelige i menuen. Drumlogue har lydindgang, så du kan sende andre instrumenter gennem Drumlogues effektkæde, som igen udvider de kreative muligheder.
Tilslutningsmuligheder
Drumlogue har en række indgange, udgange og tilslutninger, så du kan integrere den i dit setup på den måde, der passer dig. Drumlogues USB A-port gør, at du kan tilslutte til andre USB-MIDI-Class Compliant enheder som f.eks.KORG nanoKONTROL2 eller nanoPADS2. På denne måde kan du udvide real-time kontrollen med både parametre, sequences og live spil. Drumlogue har fire individuelle lydudgange udover hovedtelefon- og L/MONO- og R-udgangene. Du kan tildele alle Parts til en hvilken som helst udgang og dermed give mulighed for ekstern processering eller multitrack-optagelse. Drumlogue kan nemt synkroniseres med andet udstyr via MIDI IN/OUT, SYNC IN/OUT eller med en computerbaseret DAW via USB.
Brugervenlighed
Drumlogue er ikke kun kraftfuld, men også ekstremt nem at bruge. Designet med enkelhed og tilgængelighed i tankerne har de vigtigste parametre for dine vigtigste Parts alle dedikerede knapper på frontpanelet, der kan justeres direkte, samt dedikerede volume-potmetre for hver del, der letter mix-processen. OLED-displayet kombineret med den enkle brugergrænseflade med 4 dedikerede encoder-knapper gør navigationsprocessen hurtig og smidig.
Formfaktor og design
I modsætning til de fleste trommemaskiner er drumlogues frontpanel skråtstillet, hvilket giver god ergonomi og forbedret udsyn. Med sin robuste aluminiumskrop og sidepaneler af træ fremstår Drumlogue indbydende og fordrende for din musikalske inspiration.
Specifikationer
- 11 toners polyfoni (Brugerdefinerede synths kan afspilles polyfonisk via MIDI. Det faktiske antal stemmer afhænger af synthens implementering).
- 4 Analoge stemmer
- 6 PCM/bruger-sample stemmer
- 1 Multi-Engine (LYD, VPM, brugerdefineret synth)
- 256 (128 preset) samples
- 32 MB samlet lagerplads
- 256 (128 preset) patterns
- REVERB, DELAY, MASTER effekter
- Hovedtelefonudgang
- 6 linjeudgange (L/MONO, R, AUDIO, AUDIO, OUT 1-4)
- 1 lydindgang (AUDIO IN)
- SYNC IN/OUT
- MIDI IN/OUT
- USB A (Kun til MIDI-controllere)
- USB B(TO HOST)